Skærebræt 40x29 cm eg
Add to
+

Skærebræt 40x29 cm eg

Varenr: 39134
799,95 DKK ekskl. moms
999,94 DKK inkl. moms

Kay Bojesens fortællinger i træ begrænser sig ikke kun til hans berømte figurer. Også funktionelle
brugsgenstande til hjemmet, udgør et helt kapitel i hans mangfoldige designarv. Under navnet
Menageri designede Kay Bojesen i 1940’erne en elegant serie, der rummer både skåle, bestiksæt,
peberkværne, æggebægre og meget mere – alt sammen udført i træ med det samme minimalistiske,
bløde og organiske formsprog, der kendetegner Kay Bojesens øvrige arbejde.

I serien kommer nu et solidt og funktionelt skærebræt i FSC®-certificeret egetræ – perfekt til køkkenet,
når der skal skæres, hakkes og snittes. Det er smukt forarbejdet og har runde, bløde former, der gør
skærebrættet behageligt at håndtere i det daglige. Desuden er der arbejdet med at give det smukke
og naturlige egetræ en finish, der er rar at røre ved, så skærebrættet ikke kun er en æstetisk, men også
en taktil oplevelse.

Samlere og kendere vil kunne genkende skærebrættet, der er et originalt design fra Kay Bojesens
hånd, som nu genintroduceres i egetræ. Den praktiske saft rende sikrer, at overskydende saft samles i
hjørnet og ikke flyder ud over køkkenbordet. Saftrillen er samtidig dekorativ og giver skærebrættet sit
helt eget udtryk, så det også pynter, hvis det står fremme i køkkenet. Det nye skærebræt er en oplagt
gaveidé til eksempelvis bryllupsparret, der skal til at etablere sig – eller den studerende, som skal flytte
hjemmefra. Et godt skærebræt er uundværligt i køkkenet, og en gave man kan have glæde af hele livet.

Produktbeskrivelse

Skærebræt i eg, L: 40 x H: 29 cm